Udklipning af læder og klargøring til syning

Denne vejledning viser, hvordan jeg først får skabelonen lagt rigtigt over på læderet og får linjerne tegnet af. Derefter gennemgår den, hvordan jeg klipper læderet ud uden at rykke ved noget, og hvordan jeg markerer syhullerne, så de ligger pænt langs kanten. Til sidst viser den, hvordan hullerne syles ud, så læderet er klar til syning.

Jeg starter med at tegne skabelonen op på ydersiden af læderet med en tynd tusch eller kuglepen. Man kan også bruge en fedtpen eller lignende, men jeg foretrækker en tynd tusch, da den giver præcise, fine linjer, som er nemme at følge under klipning og senere bearbejdning.

Læderet, jeg bruger, er hårdtpresset forpartslæder med en tykkelse på 2,2–2,4 mm. Denne tykkelse giver skeden god stabilitet, samtidig med at den stadig kan formes rundt om kniven uden problemer.

Når skabelonen er tegnet op, klipper jeg læderet ud efter linjerne. Det er her, præcision er vigtig – selv små afvigelser kan ses, når skeden skal syes. Jeg holder lædersaksen i en vinkel på cirka 30 grader for at få rene snit og bruger min Osborne-saks, som klipper særligt præcist og efterlader minimale ujævnheder.

Efter klipningen ses de karakteristiske skrå kanter langs skedens sider.

Derefter markerer jeg, hvor syningen skal placeres. Til dette bruger jeg et lille hjemmelavet værktøj af rensdyrgevir, men et riglejern eller en passer kan også anvendes. Jeg placerer hulrækken cirka 2,0 mm fra kanten. Mindre afstand giver en fin og smal syning, men hvis afstanden bliver for lille, risikerer man, at læderet flækker, når hullerne syles.

Jeg markerer hullerne med et 3,0 mm markeringshjul, som passer godt til perlesyning, og tæller dem nøje, så der er lige mange huller på begge sider af skeden.

Selve sylningen udføres med en rund syl. Jeg fører sylen skråt ind fra oversiden af læderet, så den kommer ud midt i læderets tykkelse. På den måde får syningen et stabilt og holdbart forløb, hvor tråden ligger centralt og læderet ikke flækker under brug.

Hullerne, der stikkes med sylen, skal placeres præcist midt i læderets skrå kanter. Når hullerne ligger i denne midterlinje, mødes de to læderkanter helt jævnt, når skeden syes sammen. Det betyder, at tråden får samme afstand til overfladen på begge sider, og læderet trækkes ensartet sammen under syningen. Resultatet er en tæt, regelmæssig og stabil samling, hvor syningen hverken trækker skævt eller efterlader små åbninger langs kanten. Dette er med til at sikre både styrke og et pænt, professionelt udtryk i den færdige knivskede.

For at gøre skeden mere fleksibel og lettere at forme, tynder jeg læderet ud i både bunden og toppen med en læderhøvl. Dette er vigtigt, især ved spidsen, så skeden kan bøjes rundt om knivklingens spids, uden at materialet bliver for stift eller for tykt. Samtidig bevarer skeden sin styrke og præcise pasform, hvilket er afgørende for både funktion og æstetik.

Vingerne øverst på knivskeden bliver ligeledes tyndet, så materialet gradvist bliver mere fleksibelt ud mod spidsen. Formålet er at sikre, at læderet senere kan lægges tæt ind omkring skæftet uden at danne små buler eller modstand, når skeden formes under syningen. Når vingerne er tyndet korrekt, kan de lægges jævnt over hinanden, og læderet følger skæftets konturer på en mere naturlig måde. Det giver en glat og præcis afslutning omkring knivens indstikspunkt. I et andet indlæg gennemgår jeg selve syningen og formningen, hvor det bliver tydeligere, hvordan den udtyndede del af læderet arbejder med i processen.