Udslibning af knivklinge på båndsliber

Denne vejledning beskriver hele processen med at fremstille en knivklinge af damasceret stål – fra skitse og overførsel til stålet, gennem grov- og finslibning, fasforming og detaljer, til klingen er klar til hærdning. Den viser, hvordan man svejser angel på, markerer midterlinjen, bruger en jigg til præcis fas, og sliber gradvist med finere bånd. Til sidst laves de sidste detaljer på fasen, og stempel påføres, inden klingen hærdres. Vejledningen kombinerer praktiske arbejdsgange, korrekt værktøjsvalg og små håndværksdetaljer, der sikrer et professionelt resultat.

Jeg starter med at designe og tegne den klinge jeg ønsker at lave på et stykke papir. Tegn det hele med - også anglen. Jeg laver tit den samme form på min knivblade og derfor har jeg lavet en skabelon i en tynd messingplade. Så kan jeg bruge den igen og igen. Derefter overfører jeg tegningen til stålet. Jeg ”maler” stålet med en kraftig sprittusch og markerer omridset med en ridsespids. På den måde kan man hele tiden se stregerne. Hvis man tegner omridset med tusch vil både varmen når man sliber, samt vandet ved kølingen fjerne stregerne.

Til denne klinge bruger jeg et stykke damaceret stål fra Balbach. Derfor skærer jeg ikke anglen ud i stålet. Det er temmelig dyrt stål og der er ingen grund til at bruge det til anglen der alligevel bare skal limes ind i skæftet. Jeg svejser en angel på i noget andet stål. Mere herom senere.

Jeg spænder stålet fast så jeg kan komme til at skære klingen ud med en vinkelsliber. HUSK sikkerhedsudstyr. Briller og høreværn er et must når man arbejder med vinkelsliberen.

Så skærer jeg de overflødige dele af stålet væk med vinkelsliberen. Jeg skærer så tæt på stregerne som muligt — så er der mindre at slibe væk på båndsliberen.

Klingen er nu skåret groft ud. Man kan stadig se de tydelige streger fra ridsespidsen.

Nu kan jeg svejse angelen på selve klingen. Jeg svejser den fast med et svejseapparat hvor der er flussmiddel i tråden. Det fungerer super godt. Hvis man bruger andre ståltyper der ikke er damaceret er det nemmest at slibe angelen ud sammen med resten af klingen så det bliver i ét stykke.

Når angelen er svejst på sliber jeg selve svejsningen væk så anglen er plan med resten af klingen. Bare groft ind til videre.

Så er det tid til at slibe formen til på båndsliberen. Jeg bruger et groft slibebånd der hurtigt kan fjerne noget materiale. Jeg har elektronisk hastighedsregulering på min båndsliber - så jeg kører bare så hurtigt som muligt. Det gør ikke noget at stålet bliver varmt og blå i denne fase. Det er først efter hærdning og anløbning man skal passe på. Overgangen til skæftet markerer jeg med ridsespidsen så linjen er helt lige.

Så er klingen grovslebet hele vejen rundt. Jeg sliber angelen tyndere på fladen end selve knivbladet. Det vil gøre det nemmere at skæfte klingen senere.

Nu kan jeg slibe klingen plan på fladerne. Jeg har en kraftig magnet som jeg kan holde klingen med. Jeg sliber på plan-slibelandet på båndsliberen og jeg bruge et bånd med kornstørrelse på P120. Når man køber stål er det som regel rimeligt lige, men er det en håndsmedet klinge hvor man skal fjerene glødeskaller mm. kan man godt bruge et grovere bånd til at starte med.

Når man skal slibe fas på klinger skal man starte med at mærke midterlinjen op. Derfor maler jeg hele bunden af klingen med tuschen som før..

Der er flere måder at mærke op på og der findes specialværktøjer til det. Jeg bruger et almindeligt bor der er 0,5 mm mindre end tykkelsen på klingen. Jeg placerer klingen på et plant underlag - gerne en granitplade eller et stykke glas. Og så kan jeg trække boret langs kanten af klingen som en slags ridsespids. Der kommer en tydelig linje i tuschen. Jeg mærker op fra begge sider og det gø at der kommer to streger med et lille mellemrum imellem. Det er de linjer jeg skal slibe efter når jeg sliber fasen.

Til at slibe fasen har jeg lavet en Jigg til at holde klingen på. Det er et stykke vinkeljern hvor der er boltet en bundplade på der stikker 2 mm ud i bunden. Jeg klemmer klingen fast til Jiggen med en svejsetang. Klingen ligges med ryggen mod bunden af Jiggen. Så kan jeg komme til at slibe fasen. Nu kan jeg slibe fasen på den ene side. Jeg har hele tiden stregerne i bunden af klingen til at sigte efter. Jeg sliber fasen med et Ø250 mm kontakthjul og får dermed en hul slibefas. Jeg vinkler landet så det passer med vinklen på fasen og så kan jeg slibe fasen ved at køre Jiggen med klingen frem og tilbage på båndet. Jeg sliber her med et groft bånd der hurtigt kan fjerne noget materiale. Når jeg har slebet den ene side vender jeg klingen om og sliber den anden side, Jeg sliber kun til stregerne og efterlader dermed en lille flade. Den lader jeg være da klingen ikke må slibes helt sammen, da man risikere at æggen ”Krøller” under hærdningen.

Man skal være meget opmærksom på at fasen starter det samme sted så æggen bliver helt symmetrisk. Med Jiggen er det faktisk meget nemt at styre. Hvis man vil lave en topfas, skal det gøres på samme måde som den rigtige fas. Dog sliber jeg ikke topfasen så høj.

Når fasen er slebet hele vejen rundt eftersliber jeg med finere og finere slibebånd. Jeg starter med P80 og slutter med P400. Det er nemmest at slibe inden man hærder klingen, da man skal være mere forsigtig når klingen er hærdet.

Når klingen er helt færdigslebet kan jeg lave de sidste detaljer inden hærdning. Ved fasen plejer jeg at lave en lille rund filning. Det afslutter fasen på en god måde og ser samtidig mega godt ud. Topfasen får samme filning.

Og så skal jeg have mit stempel i. Det kan nemt gøres inden klingen er hærdet, da stålet stadig er blødt. Har man større stempler kan det være en fordel at stemple mens klingen er opvarmet

Og så er det tid til at hærde klingen. Hvordan det gøres beskriver jeg i en anden vejledning.