top of page
Her er en trin-for-trin gennemgang af hvordan jeg laver en kniv i frisk træ.
Herunder kan du se billeder med de forskellige trin samt en forklaring på hvordan jeg gør.
Klik på pilen til højre for at gå til næste trin
Herunder kan du se billeder med de forskellige trin samt en forklaring på hvordan jeg gør.
Klik på pilen til højre for at gå til næste trin
Det er utorlig simpelt at lave sin egen kniv i frisk træ. Egentlig skal man bare bruge en frisk gren, et knivblad og en snittekniv. Jeg har dog her også en sav, et kløvejern, en knippel, et vridbor og noget malertape.
Jeg starter med at skære en gren af et træ. Grenen skal være ca. 4-6 cm. i diameter og ca. 12 cm lang. Ellers kan man bruge en stamme på ca. 10-12 cm i diameter og så flække
den i 4 stykker. Her er det et stykke birketræ.
den i 4 stykker. Her er det et stykke birketræ.
I midten af grenen borer jeg et lille hul med et 3,0 mm vridbor. Man kan også bare bruge en almindelig skruemaskine.
Med kløvejernet flækker jeg siderne af grenen så den bliver mere trekantet. Så er der ikke så meget at snitte væk senere. Man kan også bare bruge en økse.
Anglen på knivklingen placeres i hullet midt i grenen.
Så banker jeg det hele sammen. Brug en kævle til som underlag og slå bag på grenen med en knippel - eller hvad man nu har.
Sørg for at knivbladet sidder lige, hele vejen rundt.
Knivbladet bankes helt i til brystet.
Man kan være uheldig at træet flækker når man banker klingen i - så må man finde den ny gren og starte forfra.
Man kan være uheldig at træet flækker når man banker klingen i - så må man finde den ny gren og starte forfra.
Inden jeg begynder at snitte skæftet, pakker jeg klingen ind i malertape. Så snitter jeg ikke mig selv i hånden undervejs.
Så er det jo bare igang med snittekniven. Friskfældet birk er nemt at snitte i, så man kan hurtigt få grovsnittet skæftet.
Med en god skarp snittekniv er det hurtigt at snitte den helt glat og du behøver ikke at slibe efter med slibepapir.
Kniven er snittet færdig. Efterhånden som træet tørrer vil træet trække sig sammen og krympe sig sammen om anglen på knivklingen. Derfor er det ikke nødvendigt at lime klingen fast.
Det er en god idé at give skæftet lidt olie - så holder kniven sig pæn.
Det er en god idé at give skæftet lidt olie - så holder kniven sig pæn.
Skulle det ske at skæftet flækker mens træet tørrer, kan man lave en bevikling med en snor eller lignende. Det holder det hele sammen...
Her er lavet en bevikling - eller takling - med vokset hørtråd. Der er snittet en fordybning i skæftet så snoren ligger i samme højde med resten af skæftet.
Det ser egentlig også meget dekorativt ud...
Det ser egentlig også meget dekorativt ud...
bottom of page