Her er en trin-for-trin gennemgang af hvordan jeg sliber en knivklinge i damaceret stål ud på båndsliberen.
Du kan se billeder af de forskellige trin samt en forklaring på hvordan jeg gør.
Klik på pilen til højre for at gå til næste trin.

Jeg starter med at designe og tegne den klinge jeg ønsker at lave på et stykke papir. Tegn det hele med - også anglen. Jeg laver tit den samme form på min knivblade - derfor har jeg lavet en skabelon i en tynd messingplade. Så kan jeg bruge den igen og igen.

Derefter overfører jeg tegningen til stålet. Jeg ”maler” stålet med en kraftig sprittusch og markerer omridset med en ridsespids. På den måde kan man hele tiden se stregerne. Hvis man tegner omridset med tusch vil både varmen når man sliber, samt vandet ved kølingen fjerne stregerne.

Til denne klinge bruger jeg et stykke damaceret stål fra Balbach. Derfor skærer jeg ikke anglen ud i stålet. Det er temmelig dyrt stål og der er ingen grund til at bruge det til anglen der alligevel bare skal limes ind i skæftet. Jeg svejser en angel på i noget andet stål. Mere herom senere.

Jeg spænder stålet fast så jeg kan komme til at skære klingen ud med en vinkelsliber. HUSK sikkerhedsudstyr. Briller og høreværn er et must når man arbejder med vinkelsliberen.

Så skærer jeg de overflødige dele af stålet væk med vinkelsliberen. Jeg skærer så tæt på stregerne som muligt - så er der mindre at slibe væk på båndsliberen.

Klingen er nu skåret groft ud. Man kan stadig se de tydelige streger fra ridsespidsen.

Når man nu er i gang kan man lige så godt lave nogle stykker...

Nu kan jeg svejse angelen på selve klingen. Jeg svejser den fast med et svejseapparat hvor der er flussmiddel i tråden. Det fungerer super godt. Hvis man bruger andre ståltyper der ikke er damaceret er det nemmest at slibe angelen ud sammen med resten af klingen så det bliver i ét stykke.

Når angelen er svejst på sliber jeg svejsningen væk så anglen er plan med resten af klingen. Bare groft ind til videre.

Så er det tid til at slibe formen til på båndsliberen. Jeg bruger et groft slibebånd der hurtigt kan fjerne noget materiale. Jeg har elektronisk hastighedsregulering på min båndsliber - så jeg kører bare så hurtigt som muligt. Det gør ikke noget at stålet bliver varmt og blå i denne fase. Det er først efter hærdning og anløbning man skal passe på.

Overgangen til skæftet markerer jeg med ridsespidsen så linjen er helt lige.

Jeg sliber overgangen til på kanterne.

Så er klingen grovslebet hele vejen rundt. Jeg sliber angelen tyndere på fladen end selve knivbladet. Det vil gøre det nemmere at skæfte klingen senere.

Nu kan jeg slibe klingen plan på fladerne. Jeg har en kraftig magnet som jeg kan holde klingen med. Jeg sliber på planslibelandet på båndsliberen og jeg bruge et bånd med kornstørrelse på P120. Når man køber stål er det som regel rimeligt lige, men er det en håndsmedet klinge hvor man skal fjerene glødeskaller mm. kan man godt bruge et grovere bånd til at starte med.

Fladerne er slebet helt plane. Næste step er at slibe fasen.

Når man skal slibe fas på klinger skal man starte med at mærke midterlinjen op. Derfor maler jeg hele bunden af klingen med tuschen som før..

Der er flere måder at mærke op på og der findes specialværktøjer til det. Jeg bruger et almindeligt bor der er 0,5 mm mindre end tykkelsen på klingen. Jeg placerer klingen på et plant underlag - her er det en granitplade. Og så kan jeg trække boret langs kanten af klingen som en slags ridsespids.

Der kommer en tydelig linje i tuschen. Jeg mærker op fra begge sider og det gør at der kommer to streger med et lille mellemrum imellem. Det er de linjer jeg skal slibe efter når jeg sliber fasen.

Til at slibe fasen har jeg lavet en Jigg til at holde klingen på. Det er et stykke vinkeljern hvor der er boltet en bundplade på der stikker 2 mm ud i bunden. Jeg klemmer klingen fast til Jiggen med en svejsetang.

Klingen ligges med ryggen mod bunden af Jiggen. Så kan jeg komme til at slibe fasen.

Nu kan jeg slibe fasen på den ene side. Jeg har hele tiden stregerne i bunden af klingen til at sigte efter. Jeg sliber fasen med et Ø250 mm kontakthjul og får dermed en hul slibefas. Jeg vinkler landet så det passer med vinklen på fasen og så kan jeg slibe fasen ved at køre Jiggen med klingen frem og tilbage på båndet. Jeg sliber her med et groft bånd der hurtigt kan fjerne noget materiale.

Når jeg har slebet den ene side vender jeg klingen om og sliber den anden side, Jeg sliber kun til stregerne og efterlader dermed en lille flade. Den lader jeg være da klingen ikke må slibes helt sammen, da man risikere at æggen ”Krøller” under hærdningen. Man skal være meget opmærksom på at fasen starter det samme sted så æggen bliver helt symmetrisk. Med Jiggen er det faktisk meget nemt at styre.

Hvis man vil lave en topfas som her skal det gøres på samme måde som den rigtige fas. Dog sliber jeg ikke topfasen så høj.

Når fasen er slebet hele vejen rundt eftersliber jeg med finere og finere slibebånd. Jeg starter med P80 og slutter med P400. Det er nemmest at slibe inden man hærder klingen, da man skal være mere forsigtig når klingen er hærdet.

Når klingen er helt færdigslebet kan jeg lave de sidste detaljer inden hærdning. Ved fasen plejer jeg at lave en lille rund filning. Det afslutter fasen på en god måde og ser samtidig mega godt ud. Topfasen får samme filning.

Og så skal jeg have mit stempel i. Det kan nemt gøres inden klingen er hærdet, da stålet stadig er blødt. Har man større stempler kan det være en fordel at stemple mens klingen er opvarmet

Så er det tid til at hærde. Jeg hærder med gas, men man kan lige så godt hærde i en esse eller i en hærdeovn. Det vigtigste er at man følger hærdeanvisningerne på stålet. Det stål jeg bruger her er kulstof damask. Dvs. at det ikke er rustfast. Det skal varmes op til omkring 840 grader og køles i olie. (Et gammelt huskeråd er at tjekke med en magnet. Når stålet kan hærdes er det ikke magnetisk) Sørg for at få en ensfarvet opvarmning over hele klingen inden den bratkøles.

Klingen bratkøles i olie. Man får den bedste køling hvis olien er opvarmet en smule til omkring 40 grader. Jeg bruger en hærdeolie men man kan også bruge en madolie som rapsolie eller solsikkeolie.

Når klingerne er hærdet ska de anløbes. Det vil sige at man tager lidt af hårdheden af og normaliserer strukturen i stålet. Når en klinge lige er hærdet er den faktisk så hård at den næsten er glasagtig og den kan nemt knække. Anløbningen sker i dette tilfælde ved at varme klingerne op til 200 grader i 2 x 1 time. Jeg bruger en almindelig miniovn til det.

Når klingen er anløbet er de blevet sorte af både hærdning og anløbning.

Så jeg sliber klingen igen på alle flader. Denne gang sliber jeg fra P400 til P1200. Det fjerner de sidste ridser.
Jeg sliber med lav hastighed og trykker ikke for hårdt. Klingen må ikke blive for varm - så jeg køler ofte i vand.

Også fasen bliver slebet igen med finere og finere slibebånd fra P400 til P1200.

Efter klingen er slebet færdig på båndsliberen skal klingen håndslibes. Det foregår med vandslibepapir. Jeg spænder klingen op på et stykke fladjern så jeg kan arbejde på hele klingen på en gang.

Jeg har lavet en lille slibeklods der er flad på den ene side til at slibe fladerne på klingen. Den anden side har en runding på Ø250 mm så den har samme diameter som kontakthjulet. Jeg sliber med vandslibepapir og starter ved P600 og slutter ved P2000. Jo finere man sliber, jo finere bliver mønsteret til sidst. Sørg for at få alle sliberidser væk - de kan ses senere!

Når klingen er slebet helt færdig er det tid til at ”trylle” mønsteret frem. Til denne type stål bruger jeg Jernklorid men andre typer syre kan også bruges. Det kommer meget an på stålet, hvilken syre der skal bruges.

Inden jeg dypper klingen i syre gør jeg den helt ren i acetone. Det gælder om at få alle urenheder og fedtpletter væk. Selv et fingeraftryk kan være nok til at efterlade et mærke.

Så er det endelig blevet tid til at dyppe klingen i syre. Det er altid spændende at se mønsteret rigtig folde sig ud for første gang. Det er meget forskelligt hvor lang tid klingen skal have i syren og det kommer meget an på hvor dybt man vil ætse mønsteret. Syren virker bedst når den er varm, så jeg varmer den op i et vandbad til omkring 40 grader.

Efter klingen har været i syre bliver den helt mørkegrå. Det er det man udnytter for at få mønsteret frem. Kort fortalt består damaceret stål af to forskellige ståltyper der reagerer forskelligt på syren. Den ene ståltype bliver mørk og den anden bliver blank. Det er samtidig den mørke ståltype der bliver mest angrebet af syren og derved opnår man en højdeforskel på de to ståltyper.

Så hvis man sliber ganske let på overfladen med vandslibepapir P2000 sliber man kun lige overfladen på den blanke øverste ståltype og derved træder mønsteret virkelig tydeligt frem.

Her kan man tydeligt se forskellen før og efter slibning med P2000 slibepapir.

Til slut venter bare en let polering. Pas på ikke at polere den for hårdt da man vil polere den mørke farve af stålet. Det vil gøre klingen lidt mere kedelig.

Efter den sidste polering er klingen færdig og klar til at blive monteret med skæfte.

Ude af galleriet